Anne Hyldahl.
Pitch
Måske er de hvide gummisko lidt slidte, men mennesket der står i skoene er klar til at skabe værdi både fagligt og menneskeligt.
I vil møde en kvinde, som brænder for at skabe digitalt med fokus på markedsføring, der kan løfte jeres virksomhed på en kreativ og data-dreven måde.
I vil møde en marketer, som tror på, at en solid online strategi danner hele grundlaget for en succesfuld tilstedeværelse.
I vil møde en kollega, som trives i et kontor, hvor der er plads til snak, venskabelighed og fordybelse.
Privat
Mit navn er Anne Hyldahl. Efternavnet er et jeg har giftet mig til, og som nu matcher både mand og barn.
Min familie og jeg bor lige nord for Aarhus – en placering vi valgte ud fra fælles krav om god infrastruktur med motorvej og Letbane.
I min fritid har jeg indtil vores søn ankom været meget engageret i ridesporten, og brænder for at kunne vende stærkt tilbage i kommende år.
Jeg vil beskrive mig selv som smilende, venlig og afslappet.
Værdisæt
Nysgerrighed
Det er vigtigt for mig, at der er plads til nysgerrig.
Det betyder at jeg gerne vil udvikle mig løbende – både personligt og fagligt. Når jeg får stillet min nysgerrighed, arbejder jeg både mere kreativt og koncentreret.
Denne værdi gælder også i hjemmet, hvor nysgerrighed er med til at drive en hverdag, med plads til forandring, forbedring og leg.
Menneskelighed
Jeg tror på at anerkendelse er en vigtig værdi i den måde vi omgås hinanden i hverdagen.
Det skaber motivation og inspiration til hele tiden at finde en bedre løsning.
Samtidig giver det muligheden for at jeg og de omkring mig kan vokse positivt med de udfordinger man støder på.
Ordentlighed
Jeg fungerer bedst med ærlig og åben dialog.
Jeg tror på, at det gør hverdagen nemmere, når man kommunikerer tydeligt med hinanden og siger tingene som de er.
Et sted hvor denne værdi står stærkt er gennem konstruktiv kritik. Hvis man ikke får ærlig feedback, så bliver man aldrig bedre til det man laver.
Anetes D I S C - profil
Styrker
Anne er et pålideligt og kommunikativt menneske med stærke sociale evner. Hun udstråler positivitet, støtter sit team, og arbejder systematisk. Anne lægger vægt på sine kollegaers trivsel og inddragelse, og er både empatisk og god til at motivere andre. Hun trives i roller, der kræver empati og forståelse, især inden for service og rådgivning. Anne passer godt ind i større virksomheder med klare strukturer, hvor hun kan arbejde tæt med mennesker og skabe en bred kontaktflade.
Udviklingsområder
På grund af Annes fokus på mennesker, har hun en tendens til at ville behage alle. Derfor arbejder Anne med sætte klare grænser. Selvom hun er kommunikativ, er det vigtigt, at hun lader andre komme til orde. Hendes omhyggelighed og samtalelyst kan føre til tidspres og opfattes som langsommelighed af andre. Det arbejder hun på ved at prioritere opgaver, sætte deadlines og fokusere mere på tal frem for samtaler.